Overbelastning af ryg og lænd opstår langt fra altid i forbindelse med statisk arbejde eller uheldige løft og lignende. Hos NF:CURA Sportsfysioterapi & Coaching har vi stor erfaring med behandling af sportsudøvere på alle niveauer, og vi møder mange klienter med sportsskader i ryggen.

Smerter i ryggen hører sammen med skader i fødder og skuldre, knæskader, tennisalbue og forstuvede ankler til de mest almindelige sportsskader. De rygproblematikker, der kan opstå i forbindelse med sport, kan være akutte, men sportsskader i ryggen kan også opstå over længere tid.

Ved akutte skader vil du sjældent være i tvivl om, hvad der har udløst smerten, mens der ved overbelastningsskader kan være behov for nærmere vurdering for at kunne tilrettelægge den rette behandling og genoptræning. Der kan være nødvendigt at foretage scanninger af det ramte område for at kunne give en præcis diagnose, og derfor vil vi i nogle tilfælde henvise dig til en af de scanningsklinikker, vi samarbejder med.

Både akutte sportsskader og overbelastningsskader kan på sigt føre til kroniske skader, som kroppen ikke kan hele selv. Netop derfor er det afgørende, at du modtager den rette diagnosticering og et skræddersyet behandlingsforløb, hvis du døjer med kroniske rygsmerter som følge af sport.