Ligesom akutte rygsmerter kan smerter i lænden også lindres ved hjælp af forskellige øvelser, som du selv kan udføre. Her kan du læse om et lille udvalg af rygøvelser til lænden.

  • Øvelse 1: Gå ned på alle fire, og løft venstre arm og højre ben, så de står vandret i luften. Hold stillingen i cirka 10 sekunder, mens du så vidt muligt holder kroppen stille. Herefter laver du øvelsen med modsatte arm og ben. Gentag øvelsen 8-10 gange. Øvelsen er god til at styrke den diagonale rygmuskulatur.
  • Øvelse 2: Læg dig på maven på et bord, så hele overkroppen befinder sig på bordet. Læg eventuelt en pude under maven. Løft langsomt benene op til vandret position, og hold stillingen kortvarigt. Herefter sænker du langsomt benene igen. Gentag øvelsen 8-10 gange. Denne øvelse er især velegnet til at styrke den nederste del af ryggen.
  • Øvelse 3: Stil den ene fod foran den anden, og læg vægten på det forreste ben, så du mærker et stræk i det bagerste. Hold stillingen i cirka 30 sekunder, og træk vejret langsomt imens. Øvelsen er med til at udspænde hoftens bøjemuskler, som ofte er stramme hos mennesker med ondt i lænden.

Der findes mange andre rygøvelser til lænden, og du er naturligvis altid velkommen hos NF:CURA Sportsfysioterapi & Coaching, hvis du ønsker professionel instruktion og vejledning, som kan afhjælpe dine lændesmerter. Vi har god erfaring med rygøvelser, der lindrer smerter i lænden.