TEAMET BAG NF:CURA SPORT

Hos NF:CURA Sport vil du blive mødt af et kompetent og engageret hold af fysioterapeuter, som har fokus på at afhjælpe dine skadesproblematikker. Klinikken består af 3 autoriserede fysioterapeuter, hvoraf den ene er kandidat i fysioterapi, samt 1 fysioterapeutstuderende og 2 sekretærer.

Alle fysioterapeuter er medlem af Danske Fysioterapeuter, som er et fagligt fællesskab for fysioterapeuter, og vi tager løbende kurser for at sikre, at du modtager de rette behandlingstilbud og genoptræning af højeste standard.

Alle fysioterapeuter på klinikken er uddannet i NF:CURA Sport-konceptet, som sikrer dig den højeste faglighed i din behandling. Derudover har vi hver især taget individuelle anerkendte kurser for at favne så bredt om fysioterapien som muligt.  Af videreuddannelser kan vi blandt andet nævne medicinsk akupunktur, kranio-sakral terapi, idrætsfysioterapi, kinesiotape, kandidat i fysioterapi og Mulligan. Det betyder, at du som klient hos os vil være i de absolut bedste hænder, uanset hvilken problemstilling du henvender dig med.

På klinikken har vi plads til alle klienter, og vi behandler både glade amatører, elitesportsudøvere og andre med behov for vejledning, genoptræning og fysioterapi. Igennem klinikkens levetid har vi blandt andet samlet erfaring fra Brøndbys superligatrup, flere divisionsklubber i fodbold og motionister på alle niveauer. Alle er sikret den samme målrettede og skræddersyede behandling – lige fra konditionsløberen til verdensmesteren.


Nick F. Augoustakis Stifter og ejer af NF:CURA Sport

Nick F. Augoustakis

Nick er stifter og ejer af NF:CURA Sport. Han blev uddannet i 2013 på VIA Holstebro.

Nick har været tilknyttet som fysioterapeut hos team Glud & Marstrand cykling, Brøndbys superliga trup, HIK, Fremad Amager samt Tri North triathlon og er personlig behandler og træner for fodboldspillere, triatleter, håndboldspillere og løbere på alle niveauer.

Han har tidligere været en del af FCK’s talenttrup i fodbold, men en skade trak ham senere over i triatlon, hvor han opnåede en 36. plads til EM i langdistance triatlon og en 11. plads til Wasdale World’s Toughest ½ triathlon.

Nick underviser i træningsoptimering, skadesforebyggelse samt træningsplanlægning og holder foredrag i virksomheder og idrætsforeninger.

E-mail: Nick@nfcura.dk

 


Jonas Bak

Jonas Bak - NF:CURA Sport - fysioterapi - kandidat

Jonas er uddannet kandidat i fysioterapi. Han er uddannet fysioterapeut ved PH Metropol København i 2013 og kandidat i fysioterapi ved Syddansk Universitet 2017.

Han er en dedikeret og målrettet fysioterapeut med erfaring inden for idrætsfysioterapi, ortopædi, reumatologi og neurologi. Han har været tilknyttet Nordsjælland Håndbold og AB Håndbold. Derudover har har arbejdet med idrætsgrene som svømning, dans, gymnastik og fodbold. Hans primære interesseområder er skulder, knæ, ankel og komplekse idrætsskader. Igennem kandidaten i fysioterapi har han opnået særlige kompetencer inden for opsøgende evidensbaseret fysioterapi og formidling.

Jonas arbejder med udredning og behandling af idrætsspecifikke problemstillinger, skadesforebyggelse og sammensætning af træningsforløb. Han arbejder desuden med skriftlig og mundtlig formidling af sundhedsforskning.

E-mail: Jonas@nfcura.dk

 


Kenneth L. Nielsen - Fysioterapeut

Kenneth L. Nielsen

Kenneth er uddannet fysioterapeut ved PH Metropol København i 2013.

Han har tidligere været tilknyttet Fremad Amager, Jægersborg Boldklub samt AB håndbold og er desuden frivillig ved muskelsvindsfonden.

Han har gennem tidligere arbejde tilegnet sig erfaring med kontoransatte, håndværkere, fængselsbetjente, laboranter og idrætsudøvere. Jonas arbejder desuden med ergonomiske oplæg, vurdering af de enkelte arbejdsstationer på arbejdspladsen samt muligheder for optimering.

Han har specifik interesse i ryg og nakke samt akutte skader i forbindelse med aktiviteter.

E-mail: Kenneth@nfcura.dk

 

 


 

Nf:cura sport - cecilie - sportsmasage

Cecilie F. Vedøe

Cecilie er fysioterapeut studerende ved PH Metropol København og forventes færdiguddannet i 2020.  Hun har været tilknyttet FN:CURA Sport og Jægersborg Boldklub som sportsmassør siden marts 2017.
Tidligere har hun arbejdet i Intersport hvor hun rådgav ved køb af fodtøj til forskellige løbestilarter.

Hun har tidligere dyrket diverse idrætsgrene som håndbold, gymnastik samt været sigma elitesvømmer. I dag bruges det meste af træningstiden på styrketræning og løb.

Cecilie vil normalt være på klinikken torsdage fra 18-21, men kan kontaktes for tider udover dette tidsrum.

cfv@nfcura.dk

 

 


 

Sekretærer:
Esben Hansen
Jakob Wolff

Det er Esben og Jakob, der tager telefonen, når du henvender dig til klinikken. De vil besvare alle opkald i dagstimerne mellem kl. 8 og 17. Deres primære funktion er booking, aflysning og flytning af tider. Har du mere specifikke spørgsmål, kan du kontakte de enkelte behandlere eller benytte klinikkens fællesmail. Derudover kan du også gå ind på www.nfcura.dk/online-booking/ og booke en tid online.