Korpset – De første 48 timer

Korpset – De første 48 timer

 

Introduktion – Hvem er jeg

Mit navn er Nick F. Augoustakis. Jeg er gift og har en lille dreng på 18 måneder. Jeg arbejder til daglig på min fysioterapi klinik i Jægersborg som hedder NF:CURA Sport.

Jeg har igennem hele mit liv interesseret mig for motion, og har altid søgt efter at få presset mine grænser. En for tidligt standset fodboldkarriere udmøntede sig i den første Ironman i 2011, derefter kom der flere halve og en enkelt fuld mere til EM i 2014. Derfra blev mit største resultat en 11. plads ved Wasdale worlds toughest 1/2 ironman i 2015. At næste oplevelse skulle blive den mest ekstreme lå ikke i kortene, men det var klart en af motivationsfaktorerne for at tilmelde mig Korpset.

Fredag – Dagen før dagen

Hele forløbet startede faktisk dagen før vi kom ud til compounden. Vi blev hentet i seksmandsgrupper i København og blev transporteret til en hemmelig destination, hvor vi blev briefet om programmet. Her var den første mulighed for at møde de 29 andre aspiranter. Jeg havde mødt en del af dem under den afsluttende fysiske casting, så der var både nye og kendte ansigter iblandt. (Hele forløbet op til starten af programmet fortæller jeg om i 2 dele imellem afsnit 1-2 og 2-3). Der var en fed jargon, vi var meget forskellige men havde alle en passion for træning.

Vi brugte mange timer på transport og da vi endelig kom frem til destinationen, skulle vi afprøve uniform, få en masse generel information, møde presseafdelingen og have taget profilbilleder.

Til aftensmaden fik vi en kæmpe portion pasta med kødsovs, og kan vist roligt sige, at salaten ikke blev spist op den aften. I modsætning til hovedretten. Der måtte de komme ind med ekstra! Det var tydeligt at se vi ikke vidste hvornår vi ville få et rigtigt måltid igen.

Hele aftenen blev afsluttet med afprøvning af micro bots (De grønne halskæder med mikrofoner i, som i vil se undervejs i programmet) sidste information og så på hovedet i seng.

Jeg havde vildt svært ved at finde ro den aften. Jeg sad og forberedte lidt af de normale knob med et reb, hvis det nu var vi kom ud for det. Men opgav ret hurtigt, da jeg ikke følte at det var nødvendigt, og alle andre forberedelser havde været perfekte. Det kommer jeg til at fortryde senere.
Jeg faldt først rigtig til ro omkring midnat, og da der var morgenmad kl. 6.30 var det ikke meget søvn jeg fik. Jeg valgte dog at sove til kl. 6.45, tage et bad og ellers spise en hurtig morgenmad. Vi skulle stille klar ved lastbilerne 7.30. klar til afgang.

Lørdag

På køreturen ud bliver jeg parret med #22 Henrik. Jeg kunne huske Henrik fra den afsluttende casting dag. Syntes han virkede meget smart og irriterede mig faktisk lidt. Jeg tog meget fejl. Henrik var en pisse fed fyr, og vi bondede rigtig godt på den lille køretur og jeg snakker stadig med ham idag. Det var også her vi stiftede bekendtskab med TV for første gang. Vi havde snakket rigtig godt sammen i 20 minutter og skulle så pludselig snakke sammen som om vi lige havde mødt hinanden, meget sjovt, men også lidt akavet.

Lille sjov side historie fra turen, vi havde alle drukket meget til morgenmaden, da ingen rigtig kunne spise noget. Da ingen turde spørge bilerne om at stoppe gik #20, #7 og jeg til enden af bilen og tissede ud gennem den åbne bagsmæk. Vi kunne samtidig vinke til den bagvedkørende lastbil. Det grinede vi meget af!

Compound, de 4 instruktører, Grusgraven og 48 timers hovedpine

Første indtrykket af instruktørerne var egentlig okay. Det var tydeligt, at de forsøgte at skræmme os fra starten af. De skulle vise, at det var dem som styrede vores liv de næste 8 dage. Vi fik udleveret vores ting og fik en kort gennemgang af området vi var i. Vi var reelt set låst inde på sovesalen, da vi kun måtte komme 2 meter væk fra bygningen, så eneste måde man kunne komme lidt væk, var hvis man skulle på toilettet. Selve compoundet bestod af sovesal, varmerum til vådt tøj, ”spise”stue, toilet og bad, en stor parkeringsplads, et misundelsesværdigt fedt trænings område og instruktørbygningen. Ej at forglemme den meget kolde branddam, som blev min partner in crime mere end en gang!

Vi skulle starte dagen med at skrive et essay. En lille historie om os selv. Jeg forsøgte helt bevidst at skrive så lidt personligt de kunne bruge uden, at det virkede som om jeg gemte noget. Jeg vidste godt at fandt de ud af min far havde været buddy med Ratsack i Jægerkorpset, var jeg helt sikkert én de lagde mærke til. Og bliver der lagt mærke til en plejer det som regel at gøre ondt.

Derefter skulle vi gøre klar til en 15 km løbetur med 10kg oppakning.

Løbet med taske rørte mig egentlig ikke, jeg havde trænet godt hjemmefra og følte mig klar. Det startede dog med, at jeg blev fanget bagved under fælles starten.
Vi løb de første par km i geled, så da løbet blev sat i gang, skulle jeg bruge en masse energi på at komme op foran. Det lykkedes dog og vi fik ret hurtigt etableret en gruppe bestående af #5 Morten, #23 Ulrik, # 19 David og jeg. Kunne dog hurtigt mærke, at hvis jeg fulgte med dem, havde jeg knækket i næste udfordring, så valgte at holde dem indenfor syne og blive ved med at være indenfor top 5.
Mit mål de første 3 dage var at komme i top 5, ikke vinde og ikke komme for langt bagud. Igen var taktikken, at der skulle ikke lægges mærke til mig i de første par dage.

Løbet blev desværre for os foran forlænget med 3-4 km i modsætning til de bagerste. Der var fejlmarkeret, så vi endte med at løbe for langt og vi skulle løbe 1 ekstra omgang til sidst. Vi troede faktisk det var en del af programmet, så jeg tog det med et smil, drak en masse vand og gennemførte som nummer 5. Vi fandt efter programmet ud af at det ikke var meningen, men som Ratsack så pænt pointerede: “I krig sker der altid uventede ting, så vi bider det i os, og kommer videre!”.

Da vi kom tilbage blev vi efter en kort pause introduceret til trænings området og første men absolut ikke sidste gang BELØNNINGER.

Belønninger består i alt sin enkelthed af 3 elementer.

  1. Armbøjninger
  2. Mavebøjninger
  3. Englehop

Har man dummet sig skal man tage x antal belønninger. Jeg gik som regel efter at kombinere alle 3, så jeg kunne tage 5 af hver. Det lyder ikke af meget, men det bliver hurtigt drænende, især med oppakning og uniform.

Derudover skulle #15 Martin og jeg starte med observationsposten. OP består i alt sin enkelthed af en skråning, hvor man ligger med hovedet nedad og kigger ud på hele compoundet. Jeg havde fra starten af lørdag haft en kæmpe hovedpine, og den blev kunne værre efter løbet. Så det at skulle ligge i OP med hovedet nedad var ikke den bedste kombination. Heldigvis havde jeg Martin ved min side. Vi havde mange gode samtaler undervejs, som jeg vil poste om senere. Det kom der mange sjove ting ud af.

Lørdagen blev så fint sluttet af med introduktion til grusgraven.
Grusgraven er et kæmpe område med 15 meter høje sandklitter, reb, mudret vand, elektrisk hegn, ammunitions kasser, træbjælker og sten. Masser af sten. Her skulle vi træne et par timer med brandmands greb, løb i klitterne, bære på tunge ting og ellers bare ”hygge” os som instruktør Erik kaldte det.

Jeg fik fornøjelsen at skulle slæbe på #3 Marius aka Hightower. 103kg tung lettisk mand. Hård start på aftenen. Men min styrke ligger i benene, så så længe jeg skulle slæbe med dem var jeg tilfreds. Det var desværre også her at første mand måtte udgå. Jeg troede faktisk han var blevet tabt, men fandt så senere ud af, at han var styrtet på en af de utallige sprinter vi kom ud på.

En lang dag sluttede omkring midnat. Vi havde stort set kun fået vand siden morgenmaden og nu skulle vi sove med 28 mand snorkende omkring en. Jeg fik ikke rigtig sovet, min hovedpine var blevet værre, og tænkte, at blev det ved, måtte jeg udgå!

Søndag – Dødsmarchen, nattræning og yoga

Vi blev vækket kl. 6 søndag morgen. Jeg havde som sagt sovet virkelig dårligt og min hovedpine var ikke blevet bedre. Da instruktør Rat spurgte om vi havde specielle ønsker, var jeg tæt på at række hånden op, for at spørge om hovedpinepiller. Men da en anden aspirant spurgte om plastre til ryggen, og fik et meget klart nej, tænkte jeg, at hovedpinepiller var nogo.

Vi fik en instruktion på at pakke 2 power bars på 200Kcal og en taske på 20 kg. Vi startede dagen med at observere #4 Finker tage en svømmetur i branddammen, da han var kommet for sent til OP. Vi fik samtidig at vide, at kom vi for sent igen, var det ud af vagten. Det skulle senere vise sig ikke at være helt rigtigt.
Vi blev kørt til stranden, hvor der efter morgensang og afklædning blev givet go for 25km march.

Jeg fik en rigtig god start og kom afsted som nummer 1 de første 5 km. Herefter kom #12 Jacob, #5Morten, #2 John og #23Ulrik op til mig. #5 gik forbi, han var sindssyg godt kørende, så prøvede ikke at følge ham. Det endte med at vi fik et godt samarbejde i en gruppe bestående af #2, #6, #12 og #23.

Jeg kørte en taktik med at få drukket min flaske mellem hver post, og så sidde ned i 5 minutter, få fyldt op og drukket, og så afsted igen. Der var stop efter 7km, 12.5km, 18km og så i mål efter 25km.
#12 havde i starten af marchen ikke haft vand, så jeg delte mit med ham. Det kunne godt betale sig at hjælpe hinanden selvom konkurrencen var individuel.

De sidste 7km, var nogen af de længste jeg nogensinde har gået. Lige meget, hvor man gik, faldt man ned i vand eller blødt sand. Det var en kogende varm dag, så den liter vand vi havde fra sidste post til mål, løb ud 45 minutter inden mål. Vi forsøgte at gå i hinandens fodspor, men det gav bare en dårlig rytme, og tasken skavede på ryggen, så jeg stadig den dag i dag har små ar efter det. Alt i alt en meget lang dag. Erik fortalte os ved sidste post, at prisen for at være hurtig var en pause. Så lidt lys var der for enden.

Vi endte med at komme ind som nummer 2, 3, 4 og 5 5.02 timer efter starten. Godt et kvarter efter #5 men 2 timer foran de fleste af aspiranterne. Afslutningen på marchen kostede 8 mand livet. Jeg lagde dog ikke mærke til noget. Jeg gik op af den meget lange trappe med 5 stop undervejs, drak 1.5. liter vand og lagde mig til at sove i 2 timer. Derefter var hovedpinen væk. Dødsmarch er åbenbart den bedste panodil jeg kunne få, et lille råd her efter nytårsaften!

Noget af det man ikke ser i fjernsynet er, hvad der skete med dem som ikke gennemførte marchen, men stadig havde deres nummer. De skulle alle løbe fra toppen af, ned og dyppe sig i havet og tilbage igen. #4 Finker, fik dog lov at løbe 2 gange, da han rettede instruktør Runes regneevner. Medianen mellem 10 og 5 minutter blev af Rune sat til 7 minutter. Finker mente så at det aldrig kunne være 7 minutter. Vi grinede af det, men tror Finker var træt efter en lang dag, der dog langtfra var slut.

Igennem hele kurset bliver vi ofte spurgt om, hvor lang tid vi skal bruge på at udføre en opgave. Var man for hurtig i forhold til sin tid, troede man ikke nok på egne evner. Var man for langsom troede man for meget på egne evner. En god måde at bryde folk på, især hvis det er en gruppe opgave.

Hele dagen sluttede med 30 minutters yoga med instruktør Erik. Det gavnede faktisk voldsomt på musklerne, så vi var klar til 90 minutters flyttehelvede på gårdspladsen inden søvnen.
Gårdspladsen var ca. 60 meter lang, og der var til lejligheden opsat 3 stationer. Vi blev delt op i 3 grupper og så var det ellers om at transportere fra a til b og tilbage igen.

Stationerne var.

  1. Ammunitionskasser, raketkasser, paller med sten og et bur.
  2. Traktordæk
  3. Træstammer

Vi startede med nummer 1 som klart var den hårdeste. Tror hver station varede ca. 20 minutter. Meget imponerende så godt yogaen havde været. Kunne knap nok gå inden og bagefter kunne man gennemføre et langt trænings pas. Det er bestemt ikke sidste gang jeg laver det yoga.

En spøjs detalje på aftentræningen var, at #30 fik lov til at lave opvarmningen. Jeg var inden da ret træt af #30. Rygtet om hans 5000 armbøjninger var gået forud. Men da vi skulle lave løft, havde han svært ved at bære mig i brandmandsgreb. Hans opvarmning bestod primært af løb i cirkel og så armbøjninger. Jeg havde godt nok inden kurset trænet mig op til at kunne tage små 100 armbøjninger i streg. Men man var så træt der, at alt unødvendigt arbejde bare skulle undgås. Især når jeg til dagligt arbejder med at forebygge skader, så følte jeg mig absolut ikke klar efter hans opvarmning. At han senere skulle imponere til en vis grad, kommer jeg ind på i næste blogindlæg.

Status – lange dage, ingen mad og sindssygt godt kørende

Da vi gik i seng på dag 2. havde jeg det vildt godt i kroppen. Jeg faldt i søvn med det samme (det skulle jeg også helst, havde OP 90 minutter efter). Jeg vidste vi var 20 tilbage og havde været så meget ovenpå i de individuelle konkurrencer, at jeg følte den her uge bliver min. Min hovedpine var væk, og jeg havde ikke de samme problemer med den manglende mad som tidligere.
Jeg havde helt bevidst holdt meget lav profil og været, for mig, meget stille de første par dage. Det kommer senere til at bide mig lidt i røven, men mere om det næste gang.

 

Nick F. Augoustakis NF:CURA Sport